Stilhedens budskab

Vi bærer alle sammen rundt på spændinger i vores kroppe. Nogle ligger dybt nede i maven, mens andre sidder tættere på hjertet. De kan være skabt af stress eller sorg, eller en af de tusindvis af andre ting, som kan presse din krop og dit hoved i hverdagen. Ofte vil du slet ikke mærke noget til dem, fordi du har for travlt i dit liv til at mærke efter. Du kender det sikkert. Den ene tætpakkede dag tager den næste. Du bevæger dig gennem hverdagen med et tunnelsyn. Med en mobiltelefon i lommen til at udfylde de få tomrum du har i kalenderen, så du ikke behøver mærke det. Hvordan hjertet sidder helt oppe i halsen. Du er svimmel, men ignorerer det. Et tegn på svaghed. Har ikke tid til den slags ømhed overfor dig selv og din krop. Det går fint et stykke tid, men spændingerne vokser og vokser til du ikke længere kan undgå at mærke dem. De sniger sig opad og udad mod nakken og skuldrene, hvor de kan mærkes som små knuder under huden. Du forsøger at massere dem væk, men det nytter ikke. Du presser din krop videre, selvom den varme smerte giver dig hovedpine. Sådan bliver det ved til du en dag på en gåtur gennem skoven spontant stopper op i en lysning. Du er helt alene og pludselig kan du mærke den. Stilheden. Først melder den sig som en sagte rislen mellem træerne, men bliver efterhånden til en brusen. En summen, en susen i ørerne, der minder dig om blodets bevægelse i dine årer. Det strømmer fra kroppens ydre dele og indtil midten, hvor hjertet trækker sig sammen og skyder det fra sig igen. Hjertet. Pulsen begynder at falde og med den kommer selvbevidstheden tilbage. Ugers pres og stress kan pludselig mærkes og den sætter sig som en klump i halsen. Du synker et par gange, men indser at der kun er en måde at få den væk på. Du giver endelig slip og lad hvad end der sidder i kroppen, få frit løb. Det strømmer langsomt ud gennem øjnene. Den varme smerte fortager sig i brystet og erstattes af en kildrende fornemmelse. En fornemmelse af lettelse. En nyfunden ro lægger sig over dig og du kigger dig rundt omkring. Tunnelsynet fortager sig og du lader din krop tage styringen. Lader den bade dig i spontane sanseindtryk. Spændingerne smuldrer i mødet med skovens stilhed. Du er afslappet for første gang i lang tid og lader dit ansigt slappe af bare et øjeblik. Med lukkede øjne og halvt åben mund falder dine skuldre flere centimeter på få sekunder. En pludselig følelse af lykke og taknemmelighed skylder ind over dig. Det kilder i maven og du smiler. Du er vendt tilbage til verden og kan igen mærke dig selv. Det eneste det krævede var stilhed.

Stilhed er en af naturens største og vigtigste ressourcer. På samme tid er det et af vores samfund og kulturs største mangelvare. I så høj grad, at mange frygter stilheden og finder den ubehagelig, og gør alt hvad de kan for at undgå den i hverdagen. Fylder hullerne ud med småsnak om vejret eller musik. Hvad som helst for at undgå den akavede stilhed, eller måske lige så meget for at undgå mødet med os selv. Det er et grundlæggende problem at det er sådan, for jeg tror på at det er usundt at leve uden stilhed i sit liv. Den fungerer som en slags kalibrator for vores kroppe og sind, hvilket er med til at sikre, at vi kan leve i balance med os selv og den verden, der omgiver os. Stilheden har en enestående evne til at nulstille vores nervesystemer og til at sætte tankemylderet på pause for en tid. Det har jeg mærket på mig selv og mine deltagere mange gange. Derfor er stilhed et meget vigtigt redskab i min naturformidlingspraksis, hvilket har ført til at jeg med tiden har fundet på en række små øvelser, som kan bidrage til at gøre overgangen til stilheden mindre akavet. Fælles for dem alle er simpelheden og det at de bruger sanselighed til at rette fokus væk fra tankerne og ned i kroppen eller ud mod naturen. Kroppen og naturen gøres til et anker, som holder dig fast i nuet og hjælper dig med at åbne op for stilhedens hemmeligheder.    

1. Sæt fokus på åndedrættet. Ånd ind gennem næsen og ånd ud gennem munden. Læg hånden på maven og mærk den bevæge sig ud og ind.  

2. Sid helt stille uden at bevæge dig. Ret fokus mod dine omgivelser og prøv at blive et med dem. Lær landskabet omkring dig at kende og undersøg alting med dine sanser. Langsomt og roligt. Uden pludselige bevægelser, for ikke at skræmme nogen. 

3. Stil dig ud i vandet, så det når op over dine ankler. Stå der så længe du kan, og lad fornemmelsen af vand mod huden fungere som et kropsligt anker, der binder dig til nuet. 

4. Udvælg et træ og stil dig helt tæt ind til det. Stræk armene ud og fold dem rundt om stammen. Giv dig hen til øjeblikket og lyt nøje efter. Måske det har noget, det gerne vil fortælle dig?

5. Find en afslappet opretstående kropsstilling, som du føler at du kan stå i længe. Placer fødderne solidt i underlaget og bevæg så armene på denne bestemte måde, mens du ånder ind gennem næsen i takt med bevægelserne. Sæt dine tommelfingre og pegefingre sammen foran brystet, så de danner en trekant. Stræk sig så armene langsomt ud fra kroppen, men du puster langsomt ud. Når armene er strakt ud, vender du hænderne rundt, så håndfladerne peger indad mod dig selv. Træk dem så indad og opad, mens du ånder langsomt ind, så hænderne til sidst rammer dit bryst. Gør så det hele igen, mens du forsøger at finde en rytme, der passer til din krop og dit åndedræt, og bliv ved indtil du ikke længere tænker over hvad du gør. Til bevægelsen ligesom bare sker af sig selv.

6. Sæt dig godt til rette på et trygt sted. Vælg et ord, som du kan bruge til at nulstille dine tanker. Det kunne måske være ordet ‘nu’ eller noget helt andet. Forsøg at lade være med at tænke. Lad sindet bliver blankt og hver gang en tanke alligevel indfinder sig, så brug ordet til at stoppe tankerækken. Sig ordet højt og vend så tilbage til stilheden. Mærk hvordan du er mere tilstede når du ikke tænker. Mærk taknemmeligheden og roen i øjeblikket.

7. Find en stor åben plads eller et højdedrag, hvor du kan ligge på ryggen uden at se andet end himlen over dig. Hvis det er skyfrit, så sug den beroligende blå himmel ind med øjnene og nyd varmen fra solen på kroppen, mens du ligger der. Hvis der er skyer, så brug din fantasi og forestil dig hvad skyerne ligner, og find på små historier der binder tingene sammen.