Det store turkatalog

For at overleve de iskolde vintre på Antarktis, så stiller kejserpingvinerne sig tæt sammen i store flokke for at hjælpe hinanden med at holde varmen. Det er det kejserpingvinøvelsen er inspireret af og derfor egner den sig særligt godt til dage med koldt, vådt eller blæsende vejr, og til større grupper. Det er en meget simpel øvelse, men den rummer et stort potentiale, hvis du tør lade den vare et stykke tid. Mindst en halv time. Stil jer tæt sammen i en klynge, jævnt fordelt rundt om midten. Hold gerne om hinanden eller læn jeres hoveder mod andres rygge. Lad være med at sige noget og prøv at lade være med at grine. Mærk så hvordan stilheden indfinder sig og hvordan varmen fra gruppen hjælper med at holde dig varm. Lyt til naturen omkring dig og giv dig hen til dine sanser. Og hvis I er mange, så roter eventuelt et par gange, så alle får lov til at stå i midten og blive varme.  

En af de mest direkte veje ind i vores indre følelsesliv er musikken. Derfor er det oplagt at bruge den aktivt som en del af en naturoplevelse til at understøtte bestemte stemninger og til at undersøge forskellige bevægelsesformer. Lav en playliste med en række numre hjemmefra, som du holder af at lytte til, og giv dig så hen til musikken i naturen, og lad din krop føre an. Playlisten må meget gerne have en progression, så den eksempelvis starter roligt og gradvist bygger op til at blive rytmisk og dansevenlig. På den måde kan du starte liggende i skovbunden og tilslut finde dig selv løbende rundt mellem træerne i fuld fart.

Engang var vi jægere og derfor afhængige af at kunne bevæge os lydløst og uset gennem naturen. Denne evne har de fleste voksne dog glemt i nutidens samfund. Dels fordi det er de færreste der har brug for at kunne snige sig lydløst frem gennem en skov, og dels fordi det ligger uden for samfundets normer at lege i naturen, hvis man er et voksent menneske. Men min erfaring er, at er der ligger et stort potentiale i denne øvelse, som kan være med til at sætte fokus på naturens sanselige og kropslige kvaliteter. Øvelsen er simpel. Gå sammen i mindre grupper på 3-4 personer, og fordel jer derefter ud i skoven. I hver gruppe skal den ene person lægge sig ned i skovbunden med lukkede øjne og så gælder det for de andre om at snige sig ind på og røre ved personen uden at blive hørt. Hvis den liggende person hører noget, så markerer den med sin finger ved at pege mod lyden. Hvis fingeren rammer plet, og hvis timingen passer med at der var blevet lavet en lyd fra den pågældende person, så er man ude af legen og må sætte sig ned og vente til alle er færdige.

Ler et meget naturnært materiale. Det er ekstremt sanseligt og intuitivt, og det kan bruges i naturen, uden at man skal bekymre sig om at rydde op bagefter. Leret vil stille og roligt blive nedbrudt af regnen med tiden. Leret kan bruges på mange måder, men min foretrukne øvelse er at forme leransigter på træer. Tag en stor klump ler, form det til en kugle og sæt det så fast på barken af et træ. Glat siderne ud, så leret sidder tæt ind til træet og form så et ansigt. Brug gerne kogler, sten og blade fra dine omgivelser til pynte leret, og giv dig god tid til at mærke efter hvad det er for et træ du arbejder med.

At bygge en hule i skoven er så meget mere en “bare” at bygge en hule. Det er en måde at tage ejerskab over skoven på og få den til at føles hjemlig, og det er en måde at forholde sig aktivt til naturens materialer og steder på. Hulebyggeprocessen er værdifuld i sig selv, da det er tid der tilbringes med stort nærvær i naturen, mens du leder efter materialer i skovbunden og fletter dem sammen til hulens vægge og tag. Og når hulen er færdig, har du et sted at søge ud til, hvis du har brug for ro eller vil starte en hemmelig klub. Brug kun naturens materialer og undlad at bruge reb og værktøj. Det skærper kreativiteten og sikre, at hulen kan blive stående på ubestemt tid uden at forurene naturen.  

Jeg tror at det er de færreste, som er særligt bevidste om i hvor høj grad den måde de bevæger sig på i naturen er med til at forme deres tanker og forbindelse til naturen. Det er det forhold, som denne øvelse sætter fokus på ved at undersøge forskellige bevægelsesformer. Det kan du eksempelvis gøre ved at bevæge dig ekstremt langsomt eller meget hurtigt. Voldsomt og larmende. Uden at lave en lyd. Snigende. Med grene balancerende på kroppen. Med blikket vendt opad hele tiden. Mulighederne er uendelige. Det er kun fantasien og din evne til at lege med, der sætter grænsen.

Måske er regnvejr det mest sanselige vejrfænomen som findes. Helt fysisk mærker man regnen falde på sin krop. Dråbe efter dråbe der lander på ansigtet og hænderne og langsomt trænger gennem tøjet og ind til huden. Og så længe kroppen er varm, så føles det rart. Derfor er det underligt, at så mange mennesker skyr regnen. Især om sommeren, hvor den er varm og behagelig, og hvor duften af sommer hvirvles op med vandet. Så øv dig i at elske regnen ved at vende det hele på hovedet. I stedet for at trække indendøre, eller pakke dig ind i regntøj og gummistøvler. Så prøv at blive så våd som muligt. Lad regnen trænge helt ind til huden og gennemvæde dit hår, og tag allerhelst en badetur i havet eller en sø, for det er noget af det bedste og mest sanselige jeg ved. Eller måske bare læg dig ned på en græsplæne med hænderne ud til siden og mærk hvordan tiden pludselig står stille. 

Det kan være svært at opgøre naturens værdi, fordi den betyder noget forskelligt for hvert enkelt menneske, og fordi den besidder en iboende værdi, som vores samfundsfortælling kan have svært ved at se. Det er det denne øvelse forsøger at sætte fokus på ved at undersøge den samme kvadratmeter på mange forskellige måder. Først undersøges arealet æstetisk ved at du kigger ind på det, og ved at skrive et digt eller male et maleri inspireret af det du ser. Så undersøger arealet med sanserne, ved at du fører hænderne rundt i det, mens du har bind for øjnene. Dernæst undersøges udsigten, ved at du sætter dig ned midt i arealet og kigger dig rundt omkring. Til sidst undersøges arealet videnskabeligt ved at du kategoriserer alle de ting du finder på arealet. Tæller dem op og lægger dem i bunker, så der til sidst ikke er andet end bar jord tilbage. Alt dette skal du så summere op i et tal, som svarer til arealets økonomiske værdi, fordi det belyser hvor svært, og nogle gange absurd det er, at beregne naturens værdi i kroner og ører.       

Træer er helt særlige. Alene størrelsen kan skabe forundring og begejstring i sig selv, men hvis man tænker over alt det liv, som knytter sig til træerne. Over hvordan de skaber økosystemer og den alder de har, så kan man godt blive helt overvældet. Træer kan lidt det samme som som bjerge og havet. Der er en umiddelbar storhed i deres væren i verden, og det påvirker de fleste mennesker, som opholder sig i deres nærhed. Derfor er det naturligt at bruge træer til at skabe forankring i naturen. Til at skabe det første bånd til et nyt sted og til at holde båndet ved lige, og udvikle det over tid. Du kan gøre det på mange måder, men det letteste er bare at sætte sig ned ved træets fod. Sådan begynder jeg altid min undervisning. Med 10 minutter, hvor alle mine elever sidder ved deres særlige træ i stilhed og tjekker ind. Et træ som de har fulgt siden dag 1.

​Selvom telefoner ofte kan være forstyrrende og kan være med til at trække fokus væk fra sansningen af naturen og det at være tilstede i øjeblikket, så kan de, hvis de bruges rigtigt, også bidrage til at skabe en undersøgende. æstetisk og legende tilgang. Det er denne øvelse et eksempel på. Den handler i alt sin simpelhed om at optage en naturlyd, som varer et sted mellem 1o og 15 sekunder. Det kan være en hvilken som helst lyd, der knytter sig til naturen, og det må gerne være en lyd du selv laver. Eksempelvis lyden af dine fodtrin, af en gren der slår mod en stamme eller et særligt fuglekald du har øvet dig på. Du har en halv time til at finde din lyd, så du har god tid og kan nå at eksperimentere med og undersøge mange muligheder. Når du har fundet din lyd, så sæt dig ned og lyt til den et roligt sted. Hvis I er flere sammen, så kan I skabe et naturlydunivers ved at afspille lydene på samme tid. I kan endda lave en komposition, hvor forskellige lyde spiller på bestemte tidspunkter. Alene eller i mindre grupper, mens I skruer op og ned for dem.       

En af de helt store oplevelser i min studietid var, da vi første gang kiggede på

alger i mikroskop. For i en enkelt dråbe vand levede hundredvis, måske tusindvis, af mikroskopisk små alger. Indtil til det punkt havde jeg faktisk ikke været synderligt bevidst om deres eksistens. Det var en stor øjenåbner for mig at et så komplekst liv eksisterede på et så mikroskopisk plan. Og det var en stor æstetisk oplevelse, for at kigge på algerne, fordi deres farver og former ikke virkede som om de kom fra en helt anden verden og de stimulerede mine sanser. Mikroskoper er selvfølgelig meget dyre, men du kan relativt billigt købe en elektronisk stereolup, som kan linkes op til en computer og så kan du let undersøge verden på mikroplan, hvilket er en helt fantastisk oplevelse. Her vil blomsternes støvknapper, støvfang og pollenkorn stå tydeligt frem, hvilket kan være en god anledning til at lære mere om dem. Og måske du kan finde noget kunstnerisk inspiration, som kan omsættes til en eller anden æstetisk udtryksform.

Blåtryk er en fotografisk teknik, opfundet af en kvindelig amatørbotaniker i midten af 1800-tallet, hvor lysfølsom emulsion fremkaldes i sollys. Hun brugte teknikken til at lave et herbarium med aftryk af de plantefund, hun gjorde, som alternativ til plantepresning og tørring. Det er en meget æstetisk fremkaldeteknik, der skaber billeder med forskellige nuancer af blå på de steder hvor solen skinner på det emulsionsvædede papir. Du kan let komme i gang, for du kan købe færdige blåtryksæt på nettet, som indeholder alt hvad du skal bruge i processen. Og så er det bare at gå på jagt i naturen omkring dig, samle ind og skabe smukke formmæssige kompositioner eller måske begynde på at lave dit eget herbarium.    

De fleste mennesker har altid sko på når de er udenfor. Der er en stærk samfundsnorm, som dikterer at det skal være sådan. Måske fordi det er ulækkert at gå på bare tæer. Eller måske fordi det gør ondt eller fordi man er bange for at skære sig på noget. Der kan være mange gode grunde til at folk har sko på, men der findes mindst lige så mange gode grunde til at tage dem af. For skosålerne afskærer os fra underlaget og mindsker sanseligheden, når vi færdes i naturen. At være i fysisk kontakt med skovbunden og at mærke jorden, fugtigheden, mostuerne og bladene under sig er en helt særlig oplevelse, som forankrer kroppen i nuet og forbinder os til naturen. Det er et af de mest simple naturoplevelsesformater jeg kender, for du skal ikke gøre andet end at tage skoene af og lade dine sanser tage føringen.

Når bladene visner og falder af træerne, er der lige så meget grund til at fejre det, som i det tidlige forår, når alt springer ud. For det er en højtid, når træerne står klædt i rødt, orange og gult. De klæder sig på for at fejre den sommer, der er gået, og forbereder sig på vinteren ved at smide deres blade på jorden. Bladene lægger sig på skovbunden i store bunker og hvis du bruger lidt tid på at samle dem, kan du springe højt og lande blødt. Eller du kan lege bladkrig og dynge dine venner til, eller kaste store bunker op i luften og lade bladene regne ned over din krop. Der er næsten ingen grænser for, hvad en stor bladbunke kan bruges til, hvis du er god til at bruge din fantasi. Hvad med bladguirlander? Mandalaer? Eller en gribe leg, hvor det handler om at fange bladene, inden de rammer jorden? Det skulle efter sigende give held i det år der kommer.

Hvad tænker du på, når du ser på et træ? Hvis du skulle vælge ét ord, som repræsenterer det, du tænker på, hvad ville det så være? Det er det spørgsmål, alle skal besvare i denne øvelse, mens vi sidder i en rundkreds rundt om et særligt udvalgt træ. Alle får udleveret et stykke kridt og efterhånden som hver enkelt person beslutter sig for et ord, så rejser man sig op og skriver ordet på stammen af træet, så det kan læses af alle andre. Hvis vi er mange, så vil træet til sidst være fyldt af ord. Hjem. Lunge. Eventyr. Liv. Styrke. Ro. Det er nogle af de ord jeg har set, men der har været mange flere og det understreger den pointe, at et træ har næsten uendelig stor værdi. Den konklusion er baseret udelukkende på en arts forståelse af træet, men tænk så på de mange andre arter, som er afhængige af træet og som lever deres liv i tæt forbindelse med det. Lige pludselig bliver det næsten umuligt og utilgiveligt at fælde det, fordi værdien af træet er blevet synliggjort for os alle.   

​Mennesket er en del af jordens globale økosystem. Vi er gensidigt afhængige af en lang række af dyr og planter, hvilket vi ofte glemmer. Denne øvelse sætter fokus på denne vigtige erkendelse gennem åndedrættet. For udvekslingen af CO2 og O2 mellem dyr og planter er en af de mest afgørende og grundlæggende mekanismer i alle organismers eksistens. Start med at udvælge og markere en række af de største træer i skoven. Du kan eksempelvis binde et farvet bånd rundt omkring dem. De skal ikke stå for tæt, men heller ikke være for langt fra hinanden. Prøv dig frem til du finder den perfekte afstand. Disse træer er nu ‘livstræer’, og så længe man har en hånd placeret på dem, så må man trække vejret alt det man vil. Lige så snart man giver slip, skal man dog holde vejret, indtil man har kontakt til et nyt ‘livstræ’. Alle fordeler sig ud i området på nær én person, som skal være fanger i den fangeleg, som starter nu. Nu handler det om at bevæge sig rundt mellem træerne uden at blive fanget af fangeren, som er underlagt de samme regler. Hvis man bliver nødt til at trække vejret uden at have kontakt til et ‘livstræ’, så bliver man selv fanger og skal hjælpe til med at fange de andre. Hvis man som fanger bliver nødt til at trække vejret uden at have kontakt til et ‘livstræ’, så må man gå tilbage til det træ man kom fra og tælle til 10, før man bevæger sig videre.